Om mig

Stig Pedersen
Jeg er uddannet folkeskolelærer i 1977 med bl.a. formning / billedkunst som linjefag. Efterfølgende har jeg uddannet mig til sløjdlærer. I folkeskolen har jeg bl.a. undervist i disse fag.

Midt i 1990'erne blev jeg ansat på Dansk Sløjdlærerskole – nu Skolen for Materiel Design - hvor jeg underviste sløjdlærere mv. Bl.a. også i keramik. I 2004 færdiggjorde jeg en kandidatuddannelse i sløjd på DPU.

Som ganske ung stiftede jeg for alvor bekendtskab med keramikken hos Nette Græmer på hendes keramikskole i Brønshøj. Siden da har jeg med skiftende styrke arbejdet med keramik. Både privat og i endnu højere grad i forbindelse med mine forskellige undervisningsvirksomheder og egne uddannelsesforløb.

Jeg har i mange år været medlem af foreningen Nordsjællandske Keramikere og været en del af foreningens bestyrelse. Foreningen er nu nedlagt og en del medlemmer er overgået til Dansk Pottemagerforening.

Jeg er medlem af Dansk pottemagerforening.

Jeg har deltaget i brændingsforløb på Guldagergaard i 2007.





















I sommeren 2009 deltog jeg i et kursus på Capellagården med Kenneth Williamson. I 2011 og 2017 samme sted hos Malin Grumstedt. I 2023 et glasurkursus hos Anders Fredholm.




















I efteråret 2017 deltog jeg i et salt/sodabrændingskursus hos Gregory Hamilton Miller og Janne Heick på Tolne Gæstgivergård.

I efteråret deltog jeg i en keramikstudietur til Japan med Gregory Hamilton Miller.

Jeg har deltaget i en del af foreningen Nordsjællandske Keramikeres udstillinger bl.a. i Gejthuset - Frederiksværk, Brøndsalen – Frederiksberg, Kirkehavegård – Allerød, Værftshallerne i Helsingør samt i Farum Kulturhus. Desuden har jeg udstillet hos kunstforeningen på Københavns Dag- og Aftenseminarium og Kunstforeningen Limfjorden.


Jeg deltager gerne i udstillinger. Kontakt mig venligst på:
stig.vellerup@gmail.com

Henvisninger findes på siden links.